Verdens første elsker


  1. Verdens første elsker
    kaldte lyset frem,
    tændte åndens lys i kroppen,
    gav os denne jord til hjem;
    gav os kærlighedens gave
    som en bid af  Edens have,
    som et sus af evighed.
    Gud er ånd. Gud er lys.
    Gud er kærlighed.
  2. Verdens første elsker
    satte livet ind
    for at fri os fra det onde
    og forære os sit sind.
    Om den kærlighed, som drev ham,
    gav de vidner, som beskrev ham,
    hele verden god besked.
    Gud er ånd. Gud er lys.
    Gud er kærlighed.
  3. Den, der ikke elsker,
    kender ikke Gud.
    Har vi gods og magt, men støder
    nødstedt bror og søster ud,
    er vi udenfor og fatter
    ikke hjertets påskelatter;
    fatter intet, skønt vi ved:
    Gud er ånd. Gud er lys.
    Gud er kærlighed.
  4. Den, der elsker, kender
    frygten dag og nat
    for at svigte sine kære,
    for at skilles fra sin skat,
    kender lykken, sorgen, smerten,
    og sit ansvar her i verden,
    står med ærefrygt og ved:
    Gud er ånd. Gud er lys.
    Gud er kærlighed.
  5. Verdens første elsker
    åbenbarer Gud,
    driver frygten ud og lyser,
    når min lampe brænder ud.
    Den fortabte søn og datter
    favner han med fest og latter
    nu og i al evighed.
    Gud er ånd. Gud er lys.
    Gud er kærlighed.

1. søndag efter trinitatis A – Esajas 58-5-12

Melodi(er)

Merete Wendler

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori