Nu skinner sol i haver


Johannes Jørgensen opdateret
Mel. H. Balslev 1927

  1. Nu skinner sol i haver
    og i den lyse skov,
    nu synger alle fugle
    for livet: Guds ske lov!
  2. Som varme barnehænder
    er luften om min kind,
    og som en moders kærtegn
    den lette, lune vind.
  3. En himmelsk mester maler
    den brune skovbund hvid
    og drejer med sin klode
    mit sind mod sommertid.
  4. Se: Sol i hele verden
    i drøm og morgensang,
    på Christiansborg og Børsen
    i krop og tankegang.
  5. Foren jer børn og gamle
    i alvor og i sjov
    og syng med alle fugle
    for lyset: Gud ske lov!

Af Johannes Jørgensens ”Forårs-evangelium” 1894.
Bearbejdet og udvidet med 2½ vers af Hans Anker Jørgensen 2014.

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori