Musvågesalme


Melodi: Caroline Borello Lerche 2012

1. Se solen, der står som en bjælke i tågen,
hvor musvågen æder en mus, der var vågen,
så snehvid i sjælen som sneen og mågen.

2. Min sjæl er en anden, mit syndige ho´de
kan vælge det onde og tro på det gode,
og se, at jeg faldt og må hjælpes på fode,

3. og huske, jeg mere end rovfugl og lærke
er barn af den himmelske, stærkeste stærke,
som gav mig det ansvar, mit hjerte kan mærke.

4. Så hjælp mig, du evige vintræ, Du Gode!
Send styrke og mod fra din rod til mit ho´de
– og visdom til gavn for min sjæl og din klode!

5. Og når jeg går under i mørket i vågen,
så kom som en engel i sol gennem tågen
og red mig og flyv mig til haven bag lågen.

HAJ 2012
Synges af Povl Dissing på CDen ´Du sige det med blomster´.

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori