Frømandens kys – Septembervise


  1. September, du blå åbenbaring
    af højtid og dybde og fryd,
    din himmel, dit hav, din erfaring,
    du skønne, hvad skal du med snyd?
  2. Dit navn lyver syvende – juli,
    som sagde du fyrre for tres,
    som om evig ungdom var mulig,
    og løgn kunne gøre tilfreds.
  3. September, du indiske sommer,
    forund mig til afsked et kys,
    der smager af æbler og blommer
    – et kys, før dit skib står til søs.
  4. Du niende måned med veer,
    hvor livet mod døden tar fart,
    i dig kan en blind blive seer,
    for mig gør du lysende klart:
  5. Er alt, hvad jeg elsker i livet,
    mig selv og mig selv og mig selv,
    er tomhedens helvede givet
    med døden, der slår mig ihjel.
  6. Men får jeg et kys af den frømand*,
    der sætter sit liv ind, rebelsk,
    da går jeg med ham over søvand,
    og har evigt liv i hans: Elsk!
  7. Hans lys er i morgenens frue,
    der stråler i naboens bed.
    Han ånd er i regnbuens due,
    der tilsiger verden Guds fred.
  8. Hans ark er af kærlighed tømret
    med plads til hver levende sjæl.
    Han siger: Vær ikke bekymret!
    Jeg kysser dig aldrig farvel!
Melodi(er)

Melodi: Merete Wendler "Kornmod" - Augusthymne

Melodi: Caroline Friderichsen

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori