Først fandt livets under sted


  1. Først fandt livets under sted
    i mavens våde varme;
    kvindeæg og mandesæd
    blev krop med ben og arme.
    Længe leve kroppens fryd,
    fostervand og hjertelyd!
    Længe leve livet!
  2. Så blev maven stor og rund
    og tankerne blev svære:
    Er den lille rask og sund?
    Hvad navn skal barnet bære?
    Længe leve kærlighed,
    ventetids besværlighed!
    Længe leve livet!
  3. Så blev underbarnet født
    med længsel og med veer,
    grundigt undersøgt og mødt
    med kærtegn, kys og bleer.
    Længe leve barnegråd,
    mælkevej og ammeråd!
    Længe leve livet!
  4. Lille ven, velkommen her
    i Jordens storfamilie!
    I dit smil er Gud os nær
    og hvisker os sin vilje:
    Leve skal i nord og syd
    kærlighedens tusindfryd.
    Længe leve livet!
Melodi(er)

Merete Wendler

Som: "Nu er dagen fuld af sang"

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori