Fodvaskemanden – Bryllups- og nadverdrikkevise


  1. Under et vintræ med fuldmodne klaser
    dækkes der borde med roser i vaser.
    Det syder i bålet af fedtet fra kalve.
    Fra huset en duft af den dyreste salve.
    Stemmer, der bæver. Rynkede pander.
    Brød står og hæver. Vin skal på kander.
    Alting er snart
    klappet og klart.
  2. Gæsterne kommer ad stenede veje.
    Tjenere tilbyder fodvask og pleje.
    Ved indgangens vaskekar hviskes til gæsten:
    Kun vaskede fødder har adgang til festen.
    Sorger blir skriftet, velkomstdrik blandet.
    Vandet blir skiftet, vintræet vandet.
    Mesterens mor
    finder sit bord.
  3. Bordene fyldes. Der skåles og tømmes.
    Retterne nydes. Der snakkes og rømmes:
    Til lykke I kære, velsignede unge!
    Fra nu er i to om at bære det tunge.
    Godt at begynde med vellykket gilde.
    Gid i må finde den evige kilde.
    Gud-Moder der
    ved, hvor den er.
  4. Godt at begynde med vellykket gilde !
    Tørsten er vældig og vinlagret lille.
    Bekymrede miner, ja – vinen er drukket.
    Et isnende vinstød og lyset er slukket.
    Hvisken fra gæster, en tjener, der bander:
    Byder du, mester, at hælde på kander
    fodvaskevand !
    Mesterligt, mand !
  5. Smag denne himmerigsmundfuld ! Du milde !
    Her bliver grækernes vingud den lille.
    Den vin, han serverer er herlig, men denne
    er skænket af kilden til fryd uden ende.
    Drik den, du kære. Skænk for din næste.
    Godt er i gære. Kom, lad os feste.
    Hjerterne ser,
    underet sker.
  6. Tankerne flyver til natten, den sidste.
    Tretten til bords er de; sagen den triste,
    at én er forræder og dødsdommen givet.
    Da tar han et vandfad og linned om livet.
    Ud af sin godhed afvasker mester
    vennernes fodsved, trods Peters protester.
    Fodvaskemand !
    hvem er dog han ?
  7. Se nu, hvor mesterens hænder og fødder,
    nagles til vintræets grene og rødder.
    Nej se, det er snarere trækorsets planker,
    der nu blir til rødder og grene og ranker.
    Kronen af tjørn bærer rose og drue.
    Romernes ørn blir en regnbuedue .
    Træet er stort,
    mesterligt gjort.
  8. Stort er det vintræ, hvis rødder i sandet
    suger og omdanner fodvaskevandet.
    Det vokser og vokser sig helt ind i himlen.
    Det hvisker og hvisker i larmen og vrimlen:
    Jeg er din rod, alt det godes forgrening.
    Drik af mit blod nu umistelig mening.
    Smag, har du smagt:
    Det er fuldbragt!

Johs. 2,1-10; 13,1-17 og 15,1-8

Melodi(er)

David Mondrup

Keld Telén

Jon Stubberud (norsk)

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori