Du stærke spiremagt


Vintersalme

  1. Du stærke spiremagt
    bag vinternattens pragt:
    Lad himlen overvintre
    i hvedekornets indre!
    Sæt verdens håb i værk!
    Du stærke, gør mig stærk.
  2. Du sande friheds ånd,
    bind mig med ansvars bånd!
    Gør mundens tale ærlig!
    Gør håndens gerning kærlig!
    Gør rent i min forstand!
    Du sande, gør mig sand!
  3.  Du milde moder sol
    for muldvarp og viol,
    du dødens overvinder:
    Lad børn og mænd og kvinder
    få varme fra din ild!
    Du milde, gør mig mild!

HAJ 1998 & 2014
Melodi: Merete Wendler i "Kærlighedens søn"
eller Janne Mark i "Giv musikken videre"

Melodi(er)

Merete Wendler 1998

Janne Mark - sunget af Janne Mark med bandet Connect.

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori