Du siger det med blomster


1. Du siger det med blomster
og solskin dagen lang
med jordbær og med æbler
og alle fugles sang
Du siger det med blomster
2. Du siger det med stjerner
og nattens gode hvil
med hånden i min hånd og
med sommernattens smil
Du siger det med stjerner
3. Du siger det med længsel
og ord som angst og savn
og ensomhed og tomhed
samvittighed og favn
Du siger det med længsel
4. Du sagde det med Jesus
din søn og vores bror
som bragte himlen med sig
til menneskenes jord
Du sagde det med Jesus
5. Du siger det med byger
der farver marken grøn
med byg og rug og hvede
der minder om din søn
Du siger det med byger
6. Du siger det med tårer
og ord af evighed
at ingen magt kan skille
os fra din kærlighed
Du siger det med tårer
7. Du siger det med glæde
og bordplads med mit navn
ved festen i din have
i himlens København
Du siger det med glæde

Hans Anker Jørgensen 2009

Melodi(er)

Caroline Borello Lerche 2009

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori