Den yndigste rose er fundet


  1. Den yndigste rose er fundet
    med ukrudt og torne forbundet!
    Fra haven i himmelen gro´de
    på jorden den dejligste pode.
  2. Da vi, som var skabt til at bære
    små blomster og frugt til Guds ære,
    blev adskilt fra roden og kilden
    og blomsterne endte i ilden,
  3. da lod Gud en rose opskyde
    og godhedens kilde frembryde!
    Og mennesker, tabt i det tomme,
    så Jesus og Gudsriget komme.
  4. Ja vi, som var smarte og falske
    og ikke for alvor ku elske,
    fik roser hver morgen – og kraften
    fra krybben i stalden til aften.
  5. Og alle vi dødsrigets gidsler
    så stive af rædsel som tidsler,
    vi så, og vi hørte ham sige:
    Tag mig! Og lad dem være frie!
  6. Al verden nu burde sig fryde,
    i jubel og lovsang udbryde,
    men tit har vi slet ikke øje
    for rosen, der kom fra det høje.
  7. Dog nede i rosernes dale
    der hører jeg Mesteren tale,
    og svarer: Du altid skal være
    min rigdom, min rose, min ære.
  8. Lad verden kun alt fra mig tage,
    lad tornene rive og nage,
    lad hjertet kun dåne og briste,
    min rose jeg aldrig skal miste.

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori