Den første rim


Den første rim
på tag og kvist
den første frost
i sol fra øst
et åndepust et vrinsk af hest
et fly der fløjter ind fra vest
en engel vist
og ingen hast
og ingen præst fra superbedst
kun sol der stråler lyst og tyst
Den første rim
til sidst

Den første rim
den første frost
en morgenfest
et åndepust
oktobergæst fra ukendt kyst
en ro der synger klart og tyst
en engel vist
et enkelt must
et barneklynk et moderbryst
en solsort i den sidste rest
af årets
første rim

Et fuglefløjt
et morgenvrinsk
et gloria
på udenlandsk
en helt ubændig mystisk lyst
til takkesang i øst og vest
halleluja
halleluja
på filippinsk og norsk og spansk
et indisk ohm på ukrainsk
og ´Gud ske lov´
på svensk

En morgengæst
fra ukendt kyst
den første frost i sol fra øst
et lydspor fra en indre fest
Den første rim
til sidst

Hans Anker Jørgensen 2012

Melodi(er)

Caroline Borello Lerche 2012
her sunget af Margrete Grarup på "Du siger det med blomster"

Hvis du ikke kan finde en ønsket tekst under titel kan du søge her

  • Kategori